Hvordan er reglerne egentlig om brug af billeder på hjemmeside, Facebook m.m. i forhold til GDPR?
Det er et rigtig godt spørgsmål, og desværre er der ikke noget konkret, simpelt svar på det. Det afhænger meget af den enkelte situation og af konteksten.
Mange virksomheder ønsker at dele billeder af deres arrangementer eller af deres personale og der kan være en god grund til at gøre det!
At vise billeder af personalet i virksomheden kan have en markedsføringsværdi – det er rart for en kunde at kunne ”se” hvem man snakker med. Ligesom billeder af de forskellige events også kan øge interesseren for virksomheden når personer der ikke var tilstede kan se hvad de er gået glip af – eller hvad man kan forvente hvis man besøger stedet.
Med eller uden samtykke
Men inden I skyder løs med kameraet, så er der lige et par ting I skal være opmærksomme på, da billeder kan være persondata (ofte er det), og dermed høre under GDPR. Ligesom der er andre lovgivninger der også skal tages hensyn til, f.eks. markedsføringsloven når I deler billederne.
Der er heldigvis flere muligheder for at offentliggøre billeder på internettet lovligt; Med samtykke, uden samtykke og med kontrakt.
I skal være opmærksom på følgende ting når I vælger hvilken form for ”tilladelse” i benytter jer af:
- Et samtykke kan til enhver tid trækkes tilbage.
- Uden samtykke skal følgende betingelser være opfyldt:
- I have en legitim interesse (og et legitimt formål, f.eks. at markedsføre virksomheden for at tiltrække kunder)
- Billederne skal være harmløse
Undtagelsen
Man må aldrig, uden samtykke, offentliggøre billeder der er taget af:
- ansatte i arbejde i en privat virksomhed eller en offentlig myndighed (Læs dog afsnittet ”Billeder af ansatte”).
- kunder i en forretning, bank, posthus el.lign.
- Besøgende på en bar, natklub, diskotek el.lign.
Opdatering, september 2019
Datatilsynet skelner ikke længere mellem portræt- og situationsbilleder.
“Datatilsynet vil ikke længere sondre mellem situations- og portrætbilleder, og det vil fremadrettet være Datatilsynets opfattelse, at spørgsmålet, om der vil kunne offentliggøres et billede på internettet – uden samtykke fra den berørte person – vil bero på en helhedsvurdering af billedet og formålet med offentliggørelsen”
Billeder af ansatte
Det vil i udgangspunktet kræve den ansattes samtykke at offentliggøre billeder af den ansatte på hjemmesiden. Dog åbner Datatilsynet op for en mulighed for at offentliggøre billeder uden samtykke:
”Det kan ikke udelukkes, at der i konkrete tilfælde – navnlig under hensyn til de funktioner, som en medarbejder skal udføre – vil kunne offentliggøres fotos af den pågældende på internettet i medfør af forordningens artikel 6, stk. 1, litra e eller litra f (red. = legitim/saglig interesse).
Datatilsynet, afsnit 6.4.2 i vejledning om ansættelsesforhold.
Det er derfor vores vurdering at man godt kan lægge et portrætbillede af en ansat på hjemmesiden med henvisning til at det er rart for kunden at vide hvem vedkommende snakker i telefon med (legitim interesse).
Ligesom det også er vores vurdering, at et billede af en ansat der lukker publikum ind i en teatersal vil være okay at offentliggøre. Så længe at der i øvrigt er offentligt adgang til stedet (og at det ikke er børn der er på billederne, da der her gælder skærpede regler for samtykke).
Men for god ordens skyld – så spørg om lov først.
Anden lovgivning m.m.
Når du tager billeder og bruger som direkte – eller indirekte – markedsføring er der andre hensyn der skal tages, end til GDPR.
Straffeloven
§ 264a lyder: ”Den, som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det samme gælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer.”
Det er altså vigtigt – uanset situationen – at billedet er taget på et frit tilgængeligt sted. F.eks. udendørs eller i en åben foyer.
Retten til eget billede
Man har som afbildet person ret til at bestemme hvilke produkter eller services man ønsker at reklamere for. Den afbildet person skal derfor give tilladelse til markedsføringen af produktet/servicen.
Og husk at samtykke til optagelse af billeder ikke er ensbetydende med samtykke til enhver brug af dem!
God skik (og etik)
Det kan generelt anbefales at have god skik – og etik – når du deler (eller tager) billeder af andre.
Hvis billedet du er ved at dele på nogen måde, kan virke stødende, uanstændigt eller krænkende – så lad være med at dele det.
Og er der identificerbare personer på billedet, så spørg om lov først, hvis det er muligt.
§3 Erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugere, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser, jf. dog stk. 3.
Markedsføringsloven, ”god markedsføringsskik”
Klar information.
I mange ”åbne” organisationer og virksomheder, f.eks. museer, teatre, biografer m.m., hvor en del af kerneydelsen er at levere oplevelser for sit publikum/sine kunder, kan det være en afgørende for ens virksomhed at man kan vise hvilke arrangementer virksomheden tilbyder. Der er således en tydelig legitim interesse i at offentliggøre situationsbilleder fra diverse event. Ligesom at det i mange service-fag kan være relevant at have personalefotos liggende.
Er det ansatte I ønsker at bruge billeder af, så sørg for at det står tydeligt beskrevet i kontrakten – og at den ansatte overdrager rettighederne til brug af billederne i forbindelse med markedsføring af virksomhedens aktiviteter.
Vi anbefaler at man tydeligt informerer om at der bliver taget fotos og at man desuden begrænser fotograferingen, til at være ved særlige lejligheder og i begrænset omfang. Det vil sige at man ikke klikker løs hver gang der er publikum i salen.
Arkivfotos
Vi anbefaler desuden at have et lille arkiv med fotos som du ved du må bruge og brug dem til at fortælle en historie om hvad der foregår frem for at tage billedet nu-og-her. Det giver også mulighed for at man kan planlægge sit opslag og være mere til stede i situationen… men det er bare en lille ekstra bonus!
Kilder og links:
- Datatilsynets vejledning om brug af billeder
- Datatilsynets kritik af brug af billeder af tidligere medarbejdere
- God artikel om brug af billeder på nettet
- Ændret praksis i forhold til billeder på internettet, datatilsynet
Opdateret 26. september 2019