Når du skal ind på en hjemmeside, hvor der skal indtastet følsomme data som betalingskort og cpr-numre stilles der krav om at siden er sikker. En sikker side er certificeret med SSL. En sikker side giver tryghed for den besøgende, da alle data krypteres, så kun afsender og modtager kan se dem.
Certifikater har hidtil været kostbare, og derfor har de ikke været anvendt på passive informationssider. Et certifikat har kostet op til 6.000 årligt, og installationen har været kompliceret. Men nu findes der et udmærket og helt gratis certifikat fra ”Let’s Encrypt”, der er et non-profit projekt. Det er enkelt at installere, og dermed er det blevet praktisk muligt at sikre alle hjemmesider.
Og det er en rigtig god ide. Emnet blev for alvor aktuelt da Google allerede i 2014 meddelte, at de ville belønne sikre hjemmesider med et lille ranking-boost i søgeresultaterne, hvis de var sikre. Fra 2017 har Google nu taget yderligere skridt til at få skubbet alle hjemmesider over på en SSL-platform. I den populære Chromebrowser bliver man gjort opmærksom på om en side er usikker. Se disse to eksempler:
”Ingenting er sikkert her i verden, undtagen døden og skatterne”, sagde Franklin. Ikke desto mindre er det åbenbart ikke helt sikkert at gå ind på skats hjemmeside. Der skal nok også mere end et certifikat til.
Hvis forbindelse er sikker, ser det således ud:
Hvor svært er det?
Når man ændrer sin side fra http: til https: kan der ofte være fejl, der skal rettes før siden er i orden. Disse fejl er dog ofte lette at rette. Typisk er det fejl i links til skrifter og billeder, duplicate content og lignende. Vores erfaring er, at hele processen tager en times tid med programmørtid.