Hvad er Microsoft Teams
Microsoft Teams er et samarbejds-værktøj, der er integreret i Microsoft 365. Det giver hurtig adgang til dokumenter, til videomøder, egen kalender og til kollegaerne.
I Teams kan man oprette afgrænsede arbejdsgrupper, hvor man bl.a. kan chatte, samle dokumenter, afholde onlinemøde og dele filer. Det giver således mulighed for at kunne samarbejde både med interne og eksterne brugere på én samlet platform.
Formålet er at man kan skabe et mere overskueligt arbejdsrum, hvor alt er samlet på et sted.
Hvem kan bruge Microsoft Teams
For at man kan få adgang til Teams online skal man have et Microsoft 365-licensabonnementer, hvor Teams er inkluderet. Kontakt os, hvis du er i tvivl om du har adgang.
Funktioner
Ude i venstre side kan man se en række menupunkter, og det er her man kan navigere i forskellige områder. Menuen indeholder:
- Aktivitet
Her kan man se de aktiviteter man er eller har været en del af. Det er f.eks. hvis du bliver tagget på et indlæg eller hvis nogen reagerer eller kommenterer et indlæg du følger eller har slået op.
Læs vores gennemgang af funktionen aktiviteter her. - Chat
Her kan man starte chats med et eller flere af teammedlemmerne.
Læs vores gennemgang af funktionen chat her. - Teams og kanaler
Her vises de teams som man er medlem af, og her kan man også oprette et nyt team eller finde offentlige teams under ens organisation.
Læs en gennemgang af mulighederne for Teams her.
Under hvert Team ligger der kanaler. Man kan have op til 200 kanaler under et Team. Hver kanal har deres egne faner i toppen af vinduet: Indlæg, filer (delte filer) og som standard en “wiki” (link til engelsk video). Man kan også tilpasse de enkelte kanaler, så de informationer der er vigtigst for emnet er tilgængeligt hurtigt.
læs en gennemgang af kanaler her. - Kalendere
Kalenderen viser din outlookkalender. Opretter du aftaler i Teamskalenderen, bliver din kalender altså også opdateret i Outlook. Læs en gennemgang af kalender-funktionen her. - Opkald
Man kan holde videomøder og ringe til teammedlemer via Opkald. Man kan også invitere eksterne, der f.eks. ikke har en microsoft-konto, med i møder. Læs mere om videomøder i Teams i vores artikel her. - Filer
Der kan oprettes, deles, og redigeres i filer som er oprettet i OneDrive (Gælder også feks. Onenote). Man kan også se filer på tværs af Teams, som er gemt på egne SharePoint-websteder og man kan tilføje online dokumentbiblioteker som Dropbox eller Google Drive.
Læs vores gennemgang af funktionen filer her.